1/3 Frihed, en rettighed

Over det kommende stykke tid, vil jeg skrive 3 indlæg omhandlende frihed. De vil alle omhandle dette, men indholdet vil være meget forskelligt fra gang til gang, og for virkeligt at kunne forstå dem, skal man nok have læst dem alle.

---

Ingen skal være i tvivl; Frihed er en rettighed, en rettighed 'alle' har og alle derfor ligger under for - paradoks? Nej, selvfølgelig er det ikke det, i friheds-spørgsmålet er det fornuft. En af liberalismens forkæmpere og store tænkere, John Locke, skrev engang: »Menneskets naturlige frihed er at være fri for enhver højerestående magt på jorden og ikke at være under et menneskes vilje og lovgivende myndighed, men kun at have naturens lov som sin rettesnor. Menneskets frihed i samfundet er at være underkastet hverken nogen anden lovgivende magt end den, der ved samtykke er stiftet i staten, eller nogen anden viljes herredømme eller lovs begrænsnig udover hvad den lovgivende myndighed vil vedtage ifølge sit betroede hverv.«

Utroligt som det end måtte lyde, har John Locke fat i essensen af friheds-spørgsmålet. Kan vi tvinge andre til at underkaste sig en fælles frihed? For da er friheden ikke længere en frihed? John Locke besvarer dette lidt komplekse, og åbentlyst dumme, spørgsmål ved at sige, så længe man i fællesskab har vedtaget et regelsæt, herunder rettigheds-begreberne, har man opnået den højeste grad af frihed, uden det bliver anarki.

Tiden har ændret sig siden John Locke levede, og i de seneste år har vi, vesten, ligget under for yderliggående islamisters verdens-dagsorden - det er meget forskelligt fra Lockes tidsperiode, hvor det var kristendommen der tegnede stort set hele denne dagsorden. Hvor bærer dette det etablerede vestlige samfund, med alle dens friheds-begreber hen?

1. Politisk: Den der sætter dagsordenen, har nemmere ved at vinde frem.
2. Offer-rolle: Kan man fremstå som offeret, har man et solidt grundlag for sympati.
3. Økonomisk: Hvis det lykkes at gøre et samfund afhængig af en, kan man stort set agere som det passer en - i hvert fald et godt stykke tid.

Tillad mig at udpensle:

Politisk: Den der sætter dagsordenen, har nemmere ved at vinde frem.

Rabiate muslimske kræfter formåede ved indgangen til dette årtusinde, at sætte dagsordenen i verden, ved terrorangrebet på USA d. 11. september.

Det er ingen hemmelighed at en overvejende del af den arabiske verden, i gennem mange år har næret stor mistillid til den vestlige verden, med USA som bannerfører udadtil, og selvom langt fra alle muslimer syntes om dette angreb, næredes der dog et håb i denne del af verden, der hed at vesten ikke nødvendigvis behøvedes at være et magtmonopol.

Efter flere års stilstand, hvad angår oprør, i den arabiske verden, opnåede Danmark hadestatus blandt mange muslimer, efter "fornærmelser mod profeten" i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Hvem der startede dette og hvordan, er som sådan underordnet, men det beviser at den måde visse dele af islam er organiseret på, lægger op til masseprotester og derved har de meget nemt ved at få taletid i egne, såvel som vestlige medier. Medietid lægger pres på modstanderen, da denne kommer til at virke svag, hvis den ikke agere og handler, og uden at fornærme nogen, vil jeg mene at den danske regering kunne have handlet anderledes.

Offer-rolle: Kan man fremstå som offeret, har man et solidt grundlag for sympati

Selvom de fleste "vesterlændinge" ikke har sympati med de yderligtgående muslimer, er dog en fremherskende tendens til, at flere mener vesten overreagere og bør skære ned på indsatsens i Afghanistan og Irak, da det ikke har givet den ønskede succes og tilmed har gjort at mange civile har lidt store tab, voksne såvel som børn. 

Selvom, tror jeg, det ikke har været de yderligtgående islamisters mision at fremstå som offeret, har de, i hvert fald blandt nogle, formået at få de civile til at fremstå som ofre og derfor skabt splid blandt vesten om hvorvidt krigen er i orden eller ej, og dette har ført til en noget mere kompliceret sag for vesten, end hvad den kunne have været.

Økonomisk: Hvis det lykkes at gøre et samfund afhængig af en, kan man stort set agere som det passer en - i hvert fald et godt stykke tid.

Olie. Vesten er afhængig, som en narkoman der ikke undvære sit stof og tænker uklart.

Den arabiske verden har olie, i store mængder, olie som vesten gerne vil have del i, derfor kan vesten heller ikke gøre præcis hvad det passer dem, da dette kan føre til store økonomiske og menneskelige problemer, hvis den arabiske verden lukker for olien, en tanke USA sikkert har tænkt flere gange.

Vesten kan, dog ikke før vi har andre alternativer, vælge at afskære den arabiske verden, og derved efterlade dem til sig selv - MEN - selv hvis dette ville kunne ske, vil det betyde store økonomiske problemer, og derved store civile katastrofer, i lande der i forvejen ikke tænker i overdådig grad på deres fattige. Det burde vesten med dets rettigheds-begreber, ikke kunne stå indefor.

Konklusion?

Har jeg en konklusion må jeg spørge mig selv om, og for at kunne se mig selv i øjnene igen, vil jeg sige, ja det har jeg da. Men denne konklusion er ikke nødvendigvis behagelig og hvis du ikke ønsker at læse om en fremtid, som jeg spår den, der ikke er super, så lad være med at læse videre(!):

Vesten bygger på 1 søjle: Frihed. Men denne søjle stor i kraft af et fundament, dette fundament er: Demokrati. Vi har opbygget vores samfund på den måde, fordi vi har et håb om udstrakt frihed, hvad end denne tegner sig via liberalisme, socialisme eller noget tredje, og vi bærer denne frihed igennem vort demokrati. Vi har fundet fremtil, at for vores vedkommende, er demokrati den korrekte styreform, for at vi kan nyde vores friheds-idealer, men det er ikke alle der bryder sig om hverken demokrati eller 'ubegrænset' frihed.

Vesten trues. De vestlige idealer trues. Vestens version af frihed trues. Demokratiet har måske noget sine velmagtsdage.

Fundamentalistiske muslimer har sat dagsordenen i verden, ligesåvel som den katolske gjorde det i middelalderen og det er faktisk ikke så dumt endda, da jeg tror det er med til at åbne vores øjne, og gentænke den måde vi lever på. Demokrati og frihed er vores grundsten og det bør det i mine øjne altid være, men indimellem kan det være en god idé, at se på hvordan vi opfattes udefra og om vi selv, kan gøre det bedre end vi har gjort det indtil nu.

Jeg tror ikke at de yderliggående muslimers håb er, at omvende os alle eller slå os ihjel fordi vi ikke vil omvendes. Jeg tror ligeså meget det handler om, at sætte en dagsorden og de har sat den på det helt rigtige tidspunkt. De har gjort det mens vi har været allermest afhængige af dem - og ikke omvendt, de vil bedre kunne klare sig uden os, på nuværende tidspunkt, end vi kunne uden dem. Derfor har deres kultur og verdensopfattelse også en hvis berettigelse, i hvert fald teoretisk set.

Hvis vi ikke skal knække vores demokrati og vores frihed, skal vi til at kigge ind af, og se om vi i virkeligheden er så hellige som vi på råber os at være. Vi er jo ikke tvivl om, at der nogle "af vore egne" der har begået tortur og at der er nogen der ikke har overholdt menneskerettighederne - de selv samme rettigheder de drog i krig for at forsvare. Hvis vi skal stå stærkt overfor de fundamentalistiske kulturer, skal vi selv være mere fundamentalistiske - lad os kalde det: Fundamentalistisk friheds-forsvarer.

Nu må man endelig ikke tro at en "fundamentalistisk friheds-forsvarer" render rundt og slår folk ihjel og prøver at omvende alle, nej, det er ikke sådan det bør forstås. Det bør forstås således at at man tror på at frihedsrettighederne er de sande og derfor arbejder indefor dem, så man altid kan forsvare dem, uden at skyde sig selv i foden.

Gid jeg kunne blive "fundamentalistisk friheds-forsvarer" - og som Locke skrev tilbage i 1600-tallet:

»Da alle mennesker som sagt af naturen er frie, lige og uafhængige, kan ingen fjernes fra denne tilstand og underkastes en andens politiske magt uden sit eget samtykke. Den eneste måde, hvorpå nogen kan opgive sin naturlige frihed og pålægge sig borgersamfundets bånd, er ved at enes med andre mennesker om at tilslutte sig og forenes i et fællesskab for at leve behageligt, sikkert og fredeligt sammen og trygt kunne nyde sin ejendom med en større sikkerhed mod enhver udenforstående.«

---

Hvis der er nogle der har spørgsmål, så skriv dem endelig og hvis i finder fejl og så videre så tøv heller ikke, jeg kan sikkert lære en masse ting og sager. Men som udgangspunkt vil jeg sige at jeg kan stå indefor det jeg har skrevet, og som jeg påpegede i toppen: For virkeligt at kunne forstå det, skal man nok have læst alle 3 dele, men jeg håber da stadig i har fået noget ud af det - dem der har gidet at læse det hele :)