Velkommen i oasen

Blandt alt hvad vi tænker og gør, gemmer sig en rest af personlig nydelse, alt andet virker unaturligt. Kan det lade sig gøre at fuldende en opgave, uden at have været selvisk på bare ét eneste tidspunkt? - Jeg tror det ikke og det er en af forudsætningerne for at tænke, at acceptere at visse ting er som de er. Dermed ikke sagt at man ikke kan udfordre disse accepter, men man er blot nød til at accepterer deres eksistens, det er grundlæggende.
Jeg vil i høj grad forkusere på samfundet, både nu og fremtiden. Nogle ting vil, forhåbentligt, fremstå fornuftigt og andet vil være mere fantasifuldt og det fantasifulde skal have plads, ellers kommer vi ikke videre.
Håber du må finde fornøjelse i skriblerierne.

mandag den 5. juli 2010

Sommerhilsen

Kære allesammen


Nu skriver vi juli og dermed min 4. måned på Gilwell Park Scout Activity Centre i London - og hvilken fornøjelse det er. 

I de forgangne måneder er der sket utroligt meget, jeg er blevet uddannet i klatring, førstehjælp, kajakroning, bueskydning og riffelskydning, alt sammen noget jeg har stor, stor fornøjelse af i det daglige. 

Udover alt den megen uddannelse er det en glæde hver dag at stå op og modtage hundredevis af spejdere, skoleelever og andet godt folk, der er glade og klar til en dag der forhåbentligt kan rykke lidt mere end almindeligt i dem. 

Tiden her har budt på så mange dejlige ting, midsommerbål, påskeægs-jagt og leg i svømmepølen ved midnatstid. 
Og nu hvor jeg ikke kan komme med på SEE 20:10, så er det jo godt at man i den kommende weekend kan se frem til 3000-4000 spejdere og aktiviteter døgnet rundt. Det bliver en kæmpe oplevelse.  Og så har jeg haft besøg af de gamle, og det har været en rigtig stor fornøjelse at have dem forbi.

Til sidst vil jeg gerne ønske jer alle en god sommer, om den går med centerlejr, kurser, korpslejr eller en tur ud i verden, jeg håber blot i har det dejligt og nyder livet. 


SommerhilsenPeter