Klink på kistebunden

Det rasler i gangene på Borgen. De vise mænd ser ældre ud, dag for dag, time for time, de ældes, bliver mere og mere indtørret og blottet for ny inspiration. Det er ikke fordi de ikke prøver, de slider og slæber, kisten er tung, men det er ikke på grund af indholdet den er tung, det er ligeså meget dem selv der er blevet slappere og kistens træ der føles uendeligt tung, kisten er tom.
En lidt fedladen, glatbarberet mand, kommer til syne bag en af stolperne, han er bange, han sætter sine briller på plads og tørrer sveden af panden og kigger på de vise mænd, han løber, så hurtigt han kan, hurtigt hen til den næste stolpe, uset men ej uden lyd.
De vise mænd kigger op, deres grå hår vivler omkring dem, men de kan ikke se det der har forsaget lyden. I første omkring tror de det er lederen, men det viser sig ikke at være sandt - der stikker en stor rumpe ud bag en af søjlerne, de sorte bukser stikker frem. De vise mænd ville normalt elske at kunne spide ham, men ikke nu, trætheden og afmagten har meldt sig, de føler sig færdige.

Mit skribleri handler selvfølgelig om de økonomiske vismænd og finansminister Claus Hjort Frederiksen, deres angst og afmagt, og en statskasse der ikke vejer mere end det træ den er bygget af.
Vismændendes anbefalinger ville jeg ikke følge, det ville stride imod det jeg selv tror på, udelukkende for dets synlige liberale niveau.
Men hvordan kan det være at Claus Hjort Frederiksen og resten af den glatbarberede ministerskare, (samt de 3 eneste med skæg: Helge Sander, Per Stig Møller og Birthe Rønne Hornbech (okay sidstnævnte har ikke, det indrømmer jeg, men så er vi kun nede på 2!)), altid flygter når der kommer råd udefra? råd fra råd de selv har nedsat!
Det er betænkeligt, de nedsætter en kommision, et råd eller et nævn og de arbejder i flere måneder, med et område de har stor forstand på, muligvis mere end de fleste andre i dette land og så vil regeringen knap nok snuse til de resultater de kommer med. Det er ikke fordi jeg ønsker at pille ved efterlønnen, tværtimod, men det undrer mig at Venstre er så bange for at lytte til de råd der kommer fra deres egne folk.
Jeg ville ønske at politik ikke var så afhængig af populistiske umeldinger, for så ville vi se Venstres sande ansigt og opdage hvilket liberalt utopia (eller i mine øjne nærmere dystopia), der i virkeligheden arbejdes på i kulisserne - det kunne være vi snart ville få lidt politik ud af statsministeriet.

Stof til eftertanke, her det vigtigt at huske afsenderen, men se alligevel på indholdet og overfør det til dansk politik:

"Vil man have de brede massers sympati, må man fortælle dem de dummeste og mest naive ting."

- Adolf Hitler