Er det finurligheden i morgen-tv der gør, at jeg morgen på morgen tænder tv’et og bliver præsenteret for spændende opskrifter, på alt fra karrysild til grillspyd? Er det de seriøse indlæg fra mere og mere populistiske politikere, der gør at jeg suger det i mig, fordi jeg kan identificere mig med, hvad det er der foregår derude?
Måske er det slet ikke så skidt endda, at vågne op, tænder fjernsynet og vide; 1. Intet De siger kan støde mig, 2. intet har kant og jeg kan vågne uden at ophidselse, men blot stille og roligt hives ind i hverdagens trummerum?
Måske ville det give mig kvalme, hvis det var fordi jeg ikke var vant til det. Det kunne ske at jeg vil tage notits af hvad der foregik, hvis det ikke var fordi de aldrig overasker mig.
Det er ikke kun morgen-tv der er så overfladisk, at Anni Fønsby vil føles så naturlig som morgenrødmen, de andre programmer følger så sandelig med. TV-avisen, Nyhederne og alle dem der burde sætte fokus, være skarpe og afslørende, de sidder på deres hænder og beder til at der helt tilfældigt dumper en historie ned med så meget magt at det kunne skabe en ny verdensdagsorden, hvor efter de med stor tilfredshed vil kunne smide det i bunken med; ”en mulighed”.
Giv mig den kant, om det giver mig kvalme eller ej, giv mig den bare, råt fra usødet. Jeg har ikke brug for at blive fodret som et-årigt barn, jeg skal nok selv slukke hvis det bliver for meget. Har jeg fundet en ny kur mod fedme?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar